overlay
Nyheder

Nu bygges fundamentet til det første geotermiske varmeanlæg i Aarhus

Nu bygges fundamentet til det første geotermiske varmeanlæg i Aarhus

Pressemeddelelse • juni 18, 2024

Uncategorized @da • juni 18, 2024

På geotermipladsen i Skejby står der nu to færdige geotermiske brønde. Den ene skal bruges til at pumpe det varme vand til overfladen og den anden til at føre det nedkølede vand tilbage i reservoiret. Nu lægges fundament til det geotermiske varmeanlæg, der fra udgangen af 2025 skal levere grøn varme til fjernvarmenettet i den nordlige del af Aarhus.

I Skejby, Aarhus, skriderInnargi og Kredsløbs arbejde med det geotermiske fjernvarmeanlæg fremad som planlagtmod at levere grøn varme til Aarhusinden udgangen af 2025.

I starten af februar gik boringen af den første brønd i gang og nu-cirka 3 måneder efter-står det første brøndpar klar til at blive taget i brug. Boreprocessen har omfattet test af både temperatur og flydeevne og resultaterne på Skejbyvej ser ud som forventet.

Det betyder, at Innargi nubegynderat bygge varmeanlægget, der skal høste varmen fra det geotermiske vandog overføre dentil fjernvarmenettet.

”Vi glæder os over, at vores arbejde med at anlægge testbrøndeer forløbetsom planlagt.Nu står vi med et færdigt brøndpar i Skejby og allerede i denne uge starterarbejdet på vores første varmeanlæg,der skal overføreden geotermiskevarmetil Kredsløbs fjernvarmenetved hjælp af varmevekslere og varmepumper.”

Lars Heineke

Projektdirektørhos Innargi

Når først anlægget står færdigt,kan naboerne forvente sig en god nabo de næste 30 år. Nogleaf fordelene ved geotermi er nemlig,at anlæggenehverken støjer, lugter eller fylder i landskabet, når først det er i drift.

“Geotermi er ikke længere en skrivebordsøvelse. Det er virkelighed, og vi kan nu begynde at ane den første geotermiske varme fra det, der skal blive EU’s største sammenhængende anlæg her i Aarhus. Det er ikke nogen nem opgave at realisere planerne, så jeg er både glad over de første gode resultater og fortsat håbefuld for, at den videre færd også bringer gode resultater med sig.”

Bjarne Munk Jensen

Adm. direktør hos Kredsløb A/S

Arbejdet med at bore brønde har både kunnet ses og høres hos naboerne i de senestetre måneder. Fremadrettet kan naboerne glæde sig tilen mere stille nabo, mens varmeanlægget på ca. 500m2 i grundplan og med to etager bliver bygget og gjort klar.

Innargi employee speaks to neighbours at the construction site in Aarhus

Fremdrift er godt nyt for mangeaarhusianere

Fremdriften i Skejbyer ikke kun godt nyt for dem,der bor i detnordlige Aarhus. Det geotermiske anlæg i Skejby er nemlig en del af projektets indledende testfase:

”Vi bygger ikke kun et færdigt anlæg, som skal levere grøn varme til beboerne i Skejbyområdet. Vi samler også værdifulde indsigter og erfaringer om den lokale undergrund, varmevekslingen til Kredsløbs systemer og anlægget til sådan et projekt, som vi tagermed videre i vurderingen og udviklingen af geotermiske anlæg andre steder i byen,” fortæller Lars Heineke.

For Kredsløb er testfasens fremdrift et vigtigt element i byens grønne omstilling:

”Vi kan ikke sidde på hænderne, hvis vi skal i mål med klimaplanen for Aarhus Kommune og elektrificere og fremtidssikre fjernvarmen. Derfor er det centralt, at vi arbejder målrettet og hele tiden sikrer fremdrift,”slutter Bjarne Munk Jensen.

FACTS

  • Det geotermiske varmeanlæg i Aarhus bliver EU’s største
  • Geotermi forventes at kunne dække 20% af fjernvarmebehovet i Aarhus
  •  I Aarhus forventes geotermi at reducere de årlige CO2-udledninger med cirka 165.000 tons (reduktion i biogen straks-udledning og reduktion som følge af alternativ anvendelse af biomasse)

Om partnerne i projektet

Kredsløb leverer fjernvarme til 330.000 mennesker og genanvender affald for 170.000 husstande i Aarhus Kommune. Kredsløb har et erklæret mål om at gøre det nemt for kunder og samarbejdspartnere at bidrage til den grønne omstilling.

Innargi A/S blev grundlagt i 2017 af A.P. Møller Holding A/S og ejes i dag af A.P. Møller Holding, ATP, NRGi og Sampension. Innargis mission er at dekarbonisere fjernvarmen ved at bringe geotermi i spil som kilde til varme i millioner af hjem med ekspertise fra et erfarent hold af geologer, reservoir-, facilitets- og boreingeniører samt via partnerskaber med fjernvarmeeksperter.

Yderligere Oplysninger

Innargi: Kommunikationsspecialist, Sofie Biering Krogh, +45 4291 4188

Læs mere om Aarhus projektet

Her på siden kan du følge projektets fremdrift.

Projektet