Der var glæde på byggepladsen i Skejby fredag, hvor Aarhus Kommune, Kredsløb og Innargi fejrede startskuddet til anden fase i udviklingen af geotermi i Aarhus. Nu starter opførelsen af det varmeanlæg, der skal høste varmen fra det geotermiske vand og via fjernvarmenettet sende varmen hjem i vores radiatorer.
“Det er meget vigtigt, at vi forbereder os på fremtiden og søger efter nye energikilder. Det geotermiske anlæg vil, når det står færdigt, få en stor betydning for byen. Jeg glæder mig over, at vi i Aarhus kan og tør afprøve nye ambitiøse løsninger i tæt samarbejde med private partnere, og jeg er ikke i tvivl om, at samarbejdet om geotermi vil få andre byer og virksomheder til at rette blikket mod Aarhus.”
”Vi er i gang med en omfattende omstilling af fjernvarmen. Den skal hvile på flere kilder og være grøn, så vi både kan sikre en robust forsyning og en stabil prisudvikling i fremtiden. Her spiller geotermi en nøglerolle, fordi energikilden ikke svinger som sol og vind.”
“Aarhus er et forbillede – det mærker vi i den grad, når vi er i dialog med andre byer i Europa. De ser, hvordan geotermi kan erstatte kul, gas og biomasse som en stabil kilde til varme i vores radiatorer. Dermed er Aarhus med til at vise, hvordan vi kan løse et af de helt store klimaproblemer.”
OM PARTNERNE I PROJEKTET
Kredsløb leverer fjernvarme til 330.000 mennesker og genanvender affald for 170.000 husstande i Aarhus Kommune. Kredsløb har et erklæret mål om at gøre det nemt for kunder og samarbejdspartnere at bidrage til den grønne omstilling.
Innargi A/S blev grundlagt i 2017 af A.P. Møller Holding A/S og ejes i dag af A.P. Møller Holding, ATP, NRGi og Sampension. Innargis mission er at dekarbonisere fjernvarmen ved at bringe geotermi i spil som kilde til varme i millioner af hjem med ekspertise fra et erfarent hold af geologer, reservoir-, facilitets- og boreingeniører samt via partnerskaber med fjernvarmeeksperter.
Yderligere oplysninger
Aarhus Kommune: Andes Lai, M 40 24 83 21
Kredsløb: Anders Rødkjær Rasmussen, M 25 57 78 09
Innargi: Kommunikationsspecialist, Sofie Biering Krogh, M 4291 4188