overlay

Sådan gør vi klar til geotermi i Hovedstaden

OPDATERING: Kortlægningen af undergrunden i Hovedstaden er afsluttet. Tak for tålmodigheden.


 

Mellem den 15. maj og 30. juni 2023
kortlægger vi undergrunden i Hovedstaden.

Det gør vi, fordi der dybt nede i undergrunden befinder sig en vedvarende energikilde, som har potentiale til at levere fjernvarme til hundredtusindvis af boliger i Danmark. Kilden hedder geotermi og er varmt vand fra jordens indre, som kan pumpes op og bruges til at varme vandet i fjernvarmesystemet.

Innargi samarbejder med HOFOR, VEKS og CTR om at undersøge mulighederne for at udvikle geotermi i hovedstadsområdet. Før vi kan gøre det, er vi nødt til at undersøge undergrunden for at finde de steder, som egner sig bedst til geotermi.

Kortlægningen af undergrunden er derfor et vigtigt skridt på vejen mod at sikre mere grøn og klimavenlig fjernvarme.

Ruten for Hovedstaden

15. maj til 30. juni

OPDATERING: Kortlægningen af undergrunden i Hovedstaden er afsluttet. Tak for tålmodigheden.


Vi kører langs en rute, som går gennem 17 kommuner i Hovedstaden og omegn. Der er 11 delruter i alt.

Du kan se de 11 delruter på kortet. Du kan bruge – og + nederst i venstre hjørne til at zoome ind på din adresse.

Lilla markerer den strækning, vi er i gang med.

Sort betyder, at vi har kørt strækningen.

Grøn betyder, at vi ikke har kørt strækningen endnu.

Lastbilerne kører i tidsrummet mellem kl. 22.00 og 06.00 for at genere trafikken mindst muligt.

Fakta om kortlægningen i Hovedstaden

6 uger

6 uger

Periode

Kortlægningen gennemføres fra den 15. maj til 30. juni 2023 på en nøje planlagt rute. Ruten dækker 186 km i 17 forskellige kommuner i hovedstaden.

10-20 minutter

10-20 minutter

Tid forbi dit hjem

Hvis vi kommer forbi dit hjem, vil du kunne høre lastbiler larme og mærke nogle vibrationer af 20 sekunders varighed. Efter cirka 10-20 minutter vil lastbilerne have passeret dit hjem. Vi kører i tidsrummet 22-06.

600.000

600.000

Husstande

30 % af Danmarks fjernvarme kan komme fra geotermi. Det svarer til 600.000 husstandes varmeforbrug.

Hvad betyder det for dig?

Hvis du bor på den rute, vi benytter for at kortlægge undergrunden, vil du opleve, at fire special-lastbiler kører forbi dit hjem en enkelt gang og sender vibrationerne ned i undergrunden. Vibrationerne bliver registreret af geofoner, som er en slags mikrofoner på størrelse med en mobiltelefon. Geofonerne har vi sat ned i jorden langs ruten på forhånd.

Du vil kunne høre lastbilerne larme og mærke nogle vibrationer af 20 sekunders varighed. Har du eksempelvis et glas vand stående på dit bord, kan du opleve krusninger på vandets overflade.

Efter cirka 10 minutter vil lastbilerne have passeret dit hjem, og du vil ikke længere kunne mærke vibrationerne. Vibrationerne er ikke farlige for hverken mennesker eller bygninger. Lastbilerne kører mellem kl. 22.00 og 06.00 for at genere trafikken mindst muligt.

Læs mere

Hvad er geotermi?

Geotermi er varmt vand fra jordens indre. Det fungerer ved, at man pumper det varme vand i jordens undergrund op til et geotermianlæg på jordoverfladen. Her bruges det varme geotermiske vand til at varme vandet i vores fjernvarmesystem.

Geotermi er en stabil og vedvarende energikilde, som kan give os varme i vores radiatorer, uanset om det blæser eller solen skinner.

Innargi samarbejder med fjernvarmeselskaberne HOFOR, CTR og VEKS om at undersøge mulighederne for at udvikle geotermi i Hovedstadsområdet.

Læs mere om geotermi i Hovedstaden

Hvad undersøger vi?

Vi kortlægger jordens undergrund for at få et detaljeret overblik over alle lagene i undergrunden. Det er nødvendigt for at finde de steder, hvor det er bedst at foretage de geotermiske boringer.

Hvem er Innargi?

Innargi er et geotermisk energiselskab, der finansierer, udvikler og opererer geotermianlæg. Vi er både ansvarlige for forundersøgelserne og for på sigt at få det varme vand op fra undergrunden og drive de geotermiske anlæg for fjernvarmeselskaberne.

Vi får hjælp af ingeniørvirksomheden GEO og den franske underleverandør, GTG, til at gennemføre forundersøgelserne i Aarhus, Holbæk og Hovedstaden fra maj til juni 2023.

Innargi blev grundlagt i 2017 af A.P. Møller Holding og ejes i dag af A.P. Møller Holding, ATP og NRGi.

Læs mere hos Innargi

Svar på dine spørgsmål

  • Hvad er ruten i hovedstadsområdet?

    Ruteplanen for hovedstadsområdet ser lige nu sådan her ud:

    Uge 20-22
    Rute 1:
    Ring 4 – Bagsværdvej – Engelsborgvej – Buddingevej – Lyngby Torv – Klampenborgvej – Hjortekærvej – Ved Fortunen – Ermelundsvej – Peter Lieps vej
    Rute 2:
    Nordbuen – Klausdalsbrovej – Buddinge Hovedgade – Søborg Hovedgade – Kildebakkegårds Alle
    Vangedevej – Ellegårdsvej – Kildegårds Plads – Kildegårdsvej – Hellerupvej – Frederikkevej
    Rute 3:
    Prøvestensbroen – Prags Boulevard – Uplandsgade – Vermlandsgade – Ved Stadsgraven – Amager Boulevard – Langebro – HC Andersens Boulevard – Gyldenløvsgade – Åboulevard – Ågade – Jagtvej – Borups Alle – Frederikssundsvejstunnelen – Hareskovvej – Hillerødmotorvejen

    Uge 21-23
    Rute 4: Christiansborg Slotsplads – Børsgade – Knippelsbro – Torvegade – Amagerbrogade – Amager Landevej
    Rute 5:
    Øresundsmotorvejen – Amager Strandvej – Kystvejen, Kastrup

    Uge 22-24
    Rute 6: Amagermotorvejen – Køgebugtmotorvejen – Motorring 3
    Rute 7: Enghavevej, Lyngby – Klampenborgvej – Vilvordevej – Bernstorffvej – Tuborgvej – Tomsgårdsvej
    Hulgårdsvej – Sallingvej – Rebildvej – Grøndals Parkvej – Ålholmvej – Vigerslevvej – Parkstien
    Rute 8: Sandvejen – Højstrupvej – Bækkeskovvej – Vejlegårdsvej – Albertslundvej – Damgårdsvej Herstedvestervej

    Uge 23-25
    Rute 9: Københavnsvej, Roskilde – Hovedgaden, Hedehusene – Roskildevej – Hovedvejen, Glostrup – Vesterbrogade – Vester Farimagsgade – Nørre Farimagsgade – Øster Farimagsgade – Østerbrogade – Classensgade

    Uge 24-26
    Rute 10: Gothersgade – Øster Søgade – Dronning Louises Bro – Nørrebrogade – Fælledvej
    Sankt Hans Torv – Elmegade – Hillerødgade – Nordre Fasanvej – Frederikssundsvej – Herlev Hovedgade Skovlunde Byvej

    Uge 25-26:
    Rute 11: Skodborg Strandvej – Strandvejen – Kystvejen, Skovshoved – Østerbrogade – Dag Hammerskjolds Alle – Oslo Plads – Grønningen – Bredgade – Kongens Nytorv – Holmens Kanal – Niels Juels Gade – Christian IV’s bro – Christians Brygge – Bryghusbroen – Kalvebod Brygge – Vasbygade – P. Knudsens Gade – Ellebjergvej – Folehaven – Holbækmotorvejen – Vallensbækgrenen Østgående

    Kontakt os for mere information
  • Hvordan foregår kortlægningen af undergrunden?

    Den foregår ved, at fire special-lastbiler – på størrelse med skraldebiler – kører ud på en rute og udsender vibrationer, som tilbagekastes af lagene i undergrunden og opfanges af geofoner, som vi har placeret på ruten. Geofonerne registrerer vibrationerne, og disse data bliver efterfølgende brugt til at udarbejde et kort over undergrunden.

    Skriv til teamet
  • Er det farligt?

    Kortlægningen af undergrunden er hverken farlig for mennesker eller bygninger. Hvis vi kommer forbi dit hjem, så vil du høre lastbilerne larme og mærke, at de laver vibrationer af 20 sekunders varighed. Efter cirka 10-20 minutter vil lastbilerne have passeret dit hjem, og du vil ikke længere kunne mærke vibrationerne.

    I forbindelse med kortlægningen anlægger vi et forsigtighedsprincip. Det betyder, at vi ikke kører nær hospitaler eller historiske bygninger, og at vibrationerne er under det niveau, som myndighedernes retningslinjer tillader. Har du eksempelvis et glas vand stående på dit bord, kan du opleve krusninger på overfladen.

    Kontakt os for mere information
  • Hvorfor sætter I en vibrationsmåler på nogle bygninger?

    Ingeniørvirksomheden GEO – som står for at gennemføre forundersøgelsen – vil i nogle tilfælde montere vibrationsmålere på udvalgte bygninger. Det sker for at overvåge vibrationsintensiteten, når lastbilerne passerer, og for at sikre, at vibrationerne overholder alle normer og standarder.

    Hvis du bor i en af de udvalgte ejendomme, vil GEO senest en uge i forvejen kontakte dig. Vi opsætter ikke vibrationsmålerne uden din accept.

    Kontakt os for mere information
  • Må jeg gå udenfor, når lastbilerne kører forbi?

    Der er ingen sikkerhedsrisici ved at befinde sig tæt på lastbilerne, når de sender vibrationer ned i jorden. Du må gerne stå på fortovet eller i din have, mens lastbilerne kører forbi. Du må bare ikke opholde dig på vejen, hvor der køres.

    Kontakt os for mere information
  • Bliver min vej lukket af under kortlægningen af undergrunden?

    Der vil være enkelte steder, hvor vi er nødsaget til at spærre vejen af. Det gælder de veje, hvor der kun er et enkelt spor, samt i 80 km/t-zoner.

    I disse tilfælde vil vi sætte skilte op og trafikken blive omdirigeret, ligesom den gør ved eksempelvis vejarbejde. Vi udfører desuden primært kortlægningen i tidsrummet mellem kl. 22.00 og 06.00 for at genere trafikken mindst muligt.

    Kontakt os for mere information
  • Hvorfor skal undergrunden kortlægges i min by?

    Vi har brug for at kortlægge undergrunden for at finde ud af, hvor der er størst potentiale for geotermi.

    Kontakt os for mere information
  • Hvad sker der, når kortlægningen er færdig?

    Når vi har kørt hele ruten i din by, går vi i gang med at analysere og tolke dataene. Herefter kan vi vurdere, hvor det er mest optimalt at placere de geotermiske boringer.

    Kontakt os for mere information
  • Hvorfor er geotermi grøn fjernvarme?

    Geotermi er en vedvarende energikilde, som er stabil og konstant, fordi den altid er til rådighed – 365 dage om året. Derfor kan geotermi spille en væsentlig rolle i den grønne omstilling og i arbejdet med at sikre mere grøn og klimaenlig fjernvarme i de danske hjem.

    Med geotermisk fjernvarme i stedet for fjernvarme baseret 100% på kul vil en gennemsnitlig husstand i Danmark kunne reducere sit CO2-aftryk med 6 ton pr. år.

    Kontakt os for mere information
  • Hvordan fungerer geotermisk fjernvarme?

    I et geotermianlæg opvarmes vandet i fjernvarmenettet med varme fra undergrunden. Det foregår i et lukket kredsløb:

    • Det varme vand pumpes op fra undergrunden.
    • Inde i geotermianlægget overføres varmen fra vandet til fjernvarmesystemet. Hvis vandet fra undergrunden ikke er helt varmt nok til fjernvarme, leverer varmepumper de sidste grader.
    • Herefter pumpes det afkølede vand tilbage undergrunden.

    Du kan læse mere om geotermi på vores hjemmeside: innargi.com

    Kontakt os for mere information
  • Hvem er Innargi?

    Innargi blev grundlagt i 2017 af A.P. Møller Holding og ejes i dag af A.P. Møller Holding, ATP og NRGi.

    Vi er et geotermisk energiselskab, der finansierer, udvikler og opererer geotermianlæg. Vi er både ansvarlige for forundersøgelserne og for på sigt at få det varme vand op fra undergrunden og drive de geotermiske anlæg for fjernvarmeselskaberne.
    Vi får hjælp af ingeniørvirksomheden GEO og den franske underleverandør, GTG, til at gennemføre forundersøgelserne i Aarhus, Holbæk og Hovedstaden fra maj til juni 2023.

    Kontakt os for mere information
  • Hvor findes der allerede geotermianlæg?

    Der er allerede omkring 250 geotermiske fjernvarmesystemer i drift i Europa, blandt andet i Paris, Lund, München og Toscana-området i Italien.

    Der er også tre mindre geotermianlæg i Danmark. Nemlig i Sønderborg, København og Thisted. Det første danske anlæg blev sat i drift for knap 40 år siden – i 1984 – i Thisted.

    Kontakt os for mere information
  • Jeg bor ikke i HOFOR, VEKS eller CTRs områder. Hvad kommer kortlægningen til at betyde for mig?

    Lige nu samarbejder vi kun med HOFOR, VEKS og CTR om at undersøge mulighederne for geotermi i de områder, hvor de leverer fjernvarme.

    Kontakt os for mere information
  • Hvis jeg bor på ruten, betyder det så, at der skal ligge et geotermisk anlæg nær min bolig?

    Nej, det betyder det ikke. Kortlægningen af undergrunden sker for at få en overblik over mulighederne, og der er ikke truffet beslutning om placeringen af eventuelle anlæg endnu.

    Kontakt os for mere information